Yoni Shavit Frontend–udvikler

Hvem er jeg?

Jeg udvikler apps og websites af høj kvalitet og har gjort det i mere end 20 år. Jeg har et bredt spænd af kompetencer, men min passion er frontend og UX.

Jeg er detaljeorienteret og fokuseret på at producere solid kode der er lige så stabil som den er vedligeholdelsesvenlig. Jeg er god til at analysere, forklare og undervise.

Jeg har arbejdet med mange sprog og systemer, de seneste år primært med Vue.js.

Jeg er er vant til at arbejde med nogle af de største sites – og med nogle af de bedste udviklere – i Danmark. Lige nu søger jeg nye udfordringer med lige så kompetente og passionerede kollegaer.

Hvad kan jeg?

JavaScript/TypeScript

Jeg begyndte at lære JavaScript i 1999 og har gennem tiden opnået en del erfaring med sproget, især med performance–optimering og cross–platform kompatibilitet.

Jeg har arbejdet med mange forskellige frameworks og libraries, de senere år primært med Vue.js. Til personlige projekter foretrækker jeg en minimalistisk ES6–tilgang.

HTML/CSS

Jeg har arbejdet med HTML og CSS siden 1998 og har taget en speciel interesse i at skrive kode der ikke bare er funktionel men også er elegant, tilgængelig og performance–effektiv. Jeg skriver semantisk og minimalistisk kode med fokus på standarder og kompatibilitet.

Jeg har en masse erfaring med design og optimering til mobile platforme og kan også – hvis omstændigheder kræver det – sikre kompatibilitet med aldrende desktop klienter.

Jeg kan tilpasse mig forskellige preprocessors og frameworks, men foretrækker selv en minimalistisk tilgang.

Jeg er vant til at arbejde med integration og theming af forskellige typer CMS, især Drupal.

Design/UX

Jeg arbejder primært med accessibility og usability design og foretrækker at overlade det visuelle til andre, mere kvalificerede kolleger.

Jeg er vant til at fungere som bindeled mellem designer og tekniske udviklere og dermed sørge for kommunikation og forventningsafstemning mellem parterne.

PHP/Drupal

Jeg har arbejdet med PHP siden 2000 og har en solid erfaring med sproget, dog primært fokuseret på Drupal de senere år. Dermed er jeg ikke lige hjemmevant i alle de nyeste frameworks, men jeg lærer hurtigt når omstændighederne kræver det.

Jeg har arbejdet med Drupal (primært 6 og 7) siden 2008 – herunder både opsætning, moduludvikling og theming. Mit speciale har tidligere været theme–udvikling og tilretning af det mareridt der er Drupals egen markup, men de senere år har mit arbejde været lige så fokuseret på backend og performance–optimering af denne. Jeg er glad for Panels (Everywhere) og Chaos Tools content types samt, til en hvis grad, Entity–systemet.

Perl

Mit første studiejob fra 2004 var som Perl udvikler og jeg har bevaret en hvis forkærlighed for sproget og dets syntaks, omend jeg ikke bruger det så meget som jeg gerne vil længere. Jeg har arbejdet med såvel større websites som mindre scripts og kan bruge timer på at diskutere semantikken i Perl.

Alt det andet

Selvfølgeligt kan jeg arbejde med SQL, XML, JSON, SEO, POSH og hvad der nu hører til af smarte forkortelser. Jeg er endda uddannet i Java, selvom jeg ikke ligefrem har holdt det ved lige.

Jeg er hjemmevant i Linux–miljøer og lykkelig Ubuntu–bruger.

Hvor har jeg arbejdet?

2023–2024

Senior frontend–udvikler hos Interflora Danmark. Arkitektur og implementering af API, sessionsstyring og mere i Nuxt.

2019–2023

Senior UX/frontend–udvikler hos Ziik. Strømlining af design og usability for apps til mobil og desktop, udvikling og optimering af Vue.js–app til desktop, produktudvikling, grafik design og meget mere.

2015–2019

Drupal/frontend–udvikler hos Kristeligt Dagblad. Udvikling og vedligehold af stort Drupal–website, performance–optimering af frontend og backend, planlægning af systemarkitektur, optimering af arbejdsprocesser og meget mere.

2013–2014

Frontend–udvikler hos Dwarf. Planlægning, prototyping, udvikling og vedligehold af Drupal–websites med primær fokus på user experience og frontend. Kundegruppe bestående af bl.a. Tiger Music, Sticks & Sushi, Sadolin & Albæk samt Sunset Boulevard.

2012–2013

Frontend–udvikler hos Headnet. Udvikling og vedligeholdelse af Drupal samt frontend–udvikling. Kundegruppe bestående af bl.a. Københavns Kommune og Den Danske Filmskole.

2011–2012

Drupal–udvikler hos Egmont Digital Center. Frontend–udvikling, udvikling i Drupal, user experience design og grafisk design. Kundegruppe bestående af Alinea, Lindhardt & Ringhof Uddannelse, Egmont Digital, m.fl.

2010–2011

Drupal–udvikler hos Peytz & Co. Primært frontend–udvikling samt implementering i Drupal theme. I perioder også ren Drupal–udvikling. Kundegruppe bestående af bips, Danmarks Biblioteksforening, TV2 Sport, Bonnier Publications, Storebælt, m.fl.

2009–2010

Diverse freelance opgaver, bl.a. konsulent i frontend/Drupal for Berlingske Media. Udvikling af sites i Drupal for mindre virksomheder og foreninger.

2008–2009

Frontend–udvikler hos Berlingske Digital Udvikling. Primært frontend–udvikling samt mindre designopgaver. Nyudvikling af Drupal–baserede sites, herunder frontend–udvikling i Drupal themes. Kundegruppe bestående af Sporten.dk, Dinepenge.dk, LIDTmere.dk, m.fl.

2008

Webudvikler hos Berlingske Digital Udvikling (tidligere Metropol Online). CMS–udvikling i Saxotech Online templates, herunder frontend og scripting i proprietært system, kundesupport og fejlrettelser. Kundegruppe bestående af Berlingske Tidende og B.T.

2006–2007

Webudvikler for JobZonen via. Metropol Online. Backend–udvikling i Perl, frontend–udvikling, kundesupport og produktudvikling.

2006

Webudvikler hos Metropol Online. Backend–udvikling i Perl, frontend–udvikling, kundesupport og produktudvikling. Kundegruppe bestående af JobZonen, BilZonen, BoligZonen og RejseZonen.

2004–2006

Webudvikler/studerende hos Metropol Online. Backend–udvikling og vedligeholdelse i Perl, frontend–udvikling, kundesupport, samt vedligeholdelse af Linux/Apache/Oracle miljø. Kundegruppe bestående af Berlingske Tidende, B.T., Jyllands–Posten, Kristeligt Dagblad, AOK, m.fl.

Hvor har jeg studeret?

2002–2005

Datamatiker–uddannelsen på Roskilde Erhvervsakademi.

1999–2002

Højere Teknisk Eksamen (HTX) på Roskilde Tekniske Gymnasium.

Hvad laver jeg ellers?

En stor del af min fritid går på Shinson Hapkido, en koreansk kamp– og bevægelseskunst og vej til et sundt liv. Jeg underviser børn, unge og voksne i Shinson Hapkido Hvidovre, hvor jeg også fungerer som næstformand i foreningens bestyrelse.

Sprog

Dansk
Flydende (skrift og tale)
Engelsk
Flydende (skrift og tale)
Tysk
Basis (skrift og tale)

Det praktiske

Navn
Yoni Shavit
Adresse
Lysalleen 155, 3. TV
4000 Roskilde
Telefon
+45 42 68 44 38
E–mail
yoni@shavit.dk